Sorg er kærlighedens pris

Før eller siden bliver vi alle ramt af dyb sorg. Den sorg vi oplever, når vi mister et menneske, vi elsker. Vi betaler kærlighedens pris.

Selv har jeg mistet min mand. Forud lå mange års kræftsygdom, så man kan ikke sige, at døden kom bag på mig.

Min mands sygdom virkede så meningsløs, så hård, så uretfærdig - men ikke hans død, for efterhånden som sygdommen tog over, forsvandt livskvalitet.

Selvom jeg kunne se meningen med hans død, blev jeg alligevel ramt af livets bommerang, når den slår hårdest. Alt gik i stå, og jeg blev træt som et alderdomshjem. Ordene ”aldrig mere” var og er stadig så svære at forstå.

Når livet rammer, hvor det gør mest ondt, har mange af os mest lyst til at flygte væk fra sorgen, men sorgen giver mening, og der findes ingen ”gå hurtig væk”-kur.

Sorgen tager den tid, den tager, og for at vi kan levet livet helt, må vi give plads til livets op og nedture. Vi må give plads til sårbarheden, smerten, fortvivlelsen og forstå, at det er prisen for mange års kærlighed.

Når man bliver ramt af livets store kriser, er man på mange måder alene. For selv om andre siger de forstår, så tror jeg ikke, de gør det, for sorgen har så mange forskellige ansigter, at det kan være svært at sætte sig ind i, hvordan andre har det. Men selv om man er alene i sorgen, tror jeg, det er vigtigt, at vi rækker ud efter andre, så vi kan mærke, at vi er en del af noget mere. En del af et fællesskabet. Et fællesskab som er nødvendigt for at komme videre i livet.

For mig handler sorgen ikke kun om at miste en. Sorgen giver også bevidsthed om vigtigheden af at huske at leve i overensstemmelse med os selv. Så vi lever livet fuldt ud, griber lykkens øjeblikke og glæder os over de små ting i livet.

Jeg føler mig fortrøstningsfuld i troen på, at det at give plads til sorgen og smerten efter nogen tid vil blive til dyb taknemmelighed og kærlighed til den tid, vi fik sammen - og et smukt savn.

Kærligst, Birthe